En sjov og hurtig måde at få budskabet igennem er med video. På min Instagram profil leger jeg med forskellige former for video – se mere her
Velkommen til mit hjørne på nettet. Mit navn er Jeanette. Jeg er en innovativ og motiveret person, som er meget passioneret hvad angår den digitale og grafiske verden. Jeg er god til at udarbejde kreative løsninger til hjemmesider, sociale medier og til offline tryk. Jeg er altid fyldt med kreative idéer, er god til at tænke nyt og kan rent teknisk føre disse tanker ud i livet.
Lige nu arbejder jeg som selvstændig webdesigner (se min hjemmeside www.sunshiniestudio.dk), men jeg savner at komme ud af huset og have gode kollegaer at snakke med.
Jeg har en uddannelse som kontor all-round med speciale i administration. Jeg har i 18 år (2002 – 2020) arbejdet i Køge Boligselskabs administration i en stilling med en del varierende opgaver, bl.a. som webansvarlig for boligselskabets hjemmeside. Jeg bistod i udarbejdelsen af boligselskabets hjemmeside i WordPress og Elementor og havde ansvaret for løbende opdateringer m.v. I InDesign udarbejdede jeg informationsmateriale og brochurer samt boligselskabets beboerblad. I Photoshop fremstillede jeg annoncer til aviser samt reklamebannere til hjemmesider, 360 graders billeder til visning på boligselskabets hjemmeside samt behandlede fotos og grafik. Og så var jeg sekretær for boligselskabets forretningsfører.
Jeg har igennem mange år opbygget mange kompetencer indenfor hjemmeside- og grafisk design i nedenstående programmer/platforme:
Jeg har igennem årene dygtiggjort mig med følgende grafiske og webbaserede kurser. Kursusbeviser kan fremsendes ved ønske herom.
Mine engelskkundskaber er rigtig gode, idet jeg er opvokset i Sydafrika og en stor del af min skolegang foregik på engelsk. Jeg er vant til at oversætte fra dansk/engelsk og engelsk/dansk. Jeg taler flydende dansk og er god til korrekturlæsning.
Jeg er en serviceminded, selvstændig, stabil og loyal medarbejder, der hurtigt tilegner sig nye rutiner. Jeg arbejder koncentreret og effektivt med mine arbejdsopgaver, og jeg går altid til et projekt med stor begejstring. Jeg er meget disciplineret og engageret i mit arbejde, ligesom jeg gerne deltager i og bidrager til virksomhedens udvikling. Jeg har sans for design og mine kvalitetsstandarder er altid på et højt niveau. Jeg er rigtig god til og trives med at løse opgaver selvstændigt, men jeg kan også fungere godt i et team, hvor samarbejde og dialog vægtes højt. Jeg har for en del år tilbage drevet egne webshops, så dette har jeg også erfaring med.